top of page
wood.jpg

Gennemgribende renovering af lejlighed i København

Når en gammel lejlighed skal forvandles til et personligt hjem, kræver det løsninger, der er skabt til stedet. Hos Tommy P går faglighed, kreativitet og godt håndværk hånd i hånd – fra specialbyggede skabe til løsninger i skæve vinkler og genbrug af eksisterende materialer. Med eget snedkeri og styr på hele processen bliver selv de mest særlige idéer omsat til gennemtænkte løsninger. Godt jysk håndværk – også midt i København.

Kompromisløse detaljer på Ribehøj Biohotel

På Ribehøj Biohotel er materialer, detaljer og de unikke oplevelser i centrum fra start til slut. Her er alle opgaver specialløsninger, fordi gæsterne skal forkæles, overraskes og imponeres. Alt er skabt i træsorter, der understøtter hotellets naturlige og eksklusive udtryk – som for eksempel når TV’et elegant glider op for enden af sengen og giver gæsterne en helstøbt oplevelse, de sent vil glemme.

Pålidelig samarbejdspartner til Brørup Boligforening

Med 450 lejemål havde Brørup Boligforening behov for en pålidelig tømrer, der kunne håndtere køkkenudskiftning fra start til slut. Opgaven omfattede både projektkoordinering og samarbejde med andre faggrupper som malere, elektrikere og VVS’ere – alt sammen inden for de 14 dage, der er til rådighed fra en lejlighed fraflyttet, til den igen skal stå indflytningsklar. Indtil videre har vi haft fornøjelsen af at udskifte mere end 60 køkkener for Brørup Boligforening.

Cindy og Kenneths nye køkken/alrum

Udbedring af en vandskade gav anledning til flere interessante projekter hos Cindy og Kenneth. Gennem god dialog og grundigt forarbejde forvandlede vi deres køkken/alrum med bl.a. nye lofter og unikke kundetilpassede løsninger, såsom motor på overskabene og integreret ”garage” til robotstøvsugeren.

wood.jpg

Går du med et projekt i tankerne?

Kontakt os for en uforpligtende snak. Vi står klar til at hjælpe med sparring, inspiration og rådgivning til dit næste projekt.

bottom of page